Coaching for
private & virksomheder

Søger du en professionel coach med høj faglighed og omfattende erhvervs- og ledelseserfaring, der kan give dig sparring, perspektivering og konkret input, så du når dine forretningsmæssige og personlige udviklingsmål?

Læs mere her

Din Coach Partner

Med afsæt i egen omfattende HR- og ledelseserfaring og uddannelse tilbyder jeg fokuseret og effektiv praksis-nær coaching, rådgivning og sparring af chefer, ledere, projektledere og specialister på alle niveauer.

Jeg integrerer både coaching-metoder, rådgivning og konkret sparring i mine samtaler og forløb. Jeg anlægger en helhedsorienteret tilgang, så vi kommer rundt om alle relevante interessenter, aktører, strukturer og perspektiver.

Fokus er altid forretningsmæssige og personlige udviklingsmål, og vi bygger ovenpå dine nuværende ressourcer og styrker, så coachingen skaber værdi for dig og for din forretning. Du vil typisk få “hjemmeopgaver” mellem samtalerne og redskaber og værktøjer, der sikrer, at nye vaner, ny adfærd og/eller arbejdsmetoder bliver en forankret del af dit fremtidige arbejds- og privatliv. 

Jeg tilbyder coaching indenfor:

  • Ledelse – aktuelle temaer, dilemmaer og personlige udviklingsområder
  • Karriere – karriereudvikling, mål og konkrete jobsøgningsstrategier
  • Stress – forebyggelse og håndtering samt work/life balance
  • Roller/opgaver/dilemmaer – proaktiv håndtering af forandringer/problemer

Jeg har arbejdet som chef, konsulent, projektleder og coach i mere end 20 år som bl.a. HR Chef, Sekretariats- og udviklingschef, Uddannelseschef og HR Manager i organisationer som Naturstyrelsen, DSB, Deloitte Consulting og Danfoss og har en stor forståelse for forskellige organisatoriske kontekster og præmisser.

Jeg har planlagt, gennemført og faciliteret adskillige forandringsprocesser på såvel organisatorisk som individuelt niveau, og har derfor hands-on-erfaring med de udfordringer, man møder som chef, leder, projektleder og medarbejder – herunder i krydsfeltet mellem arbejds- og privatlivet.

Jeg har løbende suppleret min uddannelse som Cand. Merc. med en række faglige kurser, og er bl.a. certificeret Executive Coach,  EMCC eksamineret Systemisk Coach, certificeret Stress-coach samt certificeret i flere personprofil- og testværktøjer. 

For uddybning af min karriere og baggrund se på LinkedIn og læs mere her.

Ring og hør nærmere på 40 85 64 13

Jeg tilbyder coaching indenfor:

Ledelse

  • Jeg stiller min egen omfattende ledelseserfaring, organisatoriske forståelse, værktøjskasse og HR-faglighed til rådighed.
  • Målrettet coaching og sparring ift. aktuelle ledelsesmæssige opgaver, forretningsmæssige mål, udfordringer og dilemmaer.
  • Niveau- eller rolleskift, nye rammebetingelser, ny opgaveportefølje, herunder evt. feedback og personlighedstest.
  • Ledelsesfaglige temaer f.eks. forretningsudvikling, performance-management, motivation, ressourcestyring, strategi, stress-forebyggelse/-håndtering.

Karriere

  • Overvejelser om karriereskift, herunder afklaring af karriereretning, vurdering af potentiale, evt. sporskifte, plan for udvikling.
  • Afdækning af kompetencer, motivation og feedback – personlige og faglige, evt. udbygget med personsprofil-test (JTI/BtB).
  • Stil skarpt på motivation, værdier og mål – hvad vil du med dit arbejdsliv?
  • Gør dig attraktiv til din kommende arbejdsgiver – hvem er du, hvilken værdi kan du tilføre organisationen og hvordan “markedsfører” du dit talent i ansøgninger, ved samtaler og gennem dit netværk, så du får dit ønskejob.

Stress

  • Specialist i forebyggelse, håndtering og afhjælpning af stress.
  • Stress-coaching forløb, der gør dig stress-fri og sikrer, at du fremadrettet kan forebygge stress og få balance i dit liv.
  • Effektfulde og konkrete værktøjer, metoder og strategier, som du kan bruge med det samme og resten af dit liv.
  • Coachingforløb, som giver dig et solidt fundament og afklaring ift. at skabe og fastholde work-life-balance.
  • En investering i at styrke, bruge og udbygge dine ressourcer og få energi på både kort og langt sigt.

Rolle/opgaver/dilemmaer

  • Står du i eller overfor forandringer i dit arbejdsliv kan jeg coache, sparre og rådgive dig så du kan agere proaktivt og føler dig klædt på til ændringerne.
  • Coaching og rådgivning i relation til varetagelse af nye roller og opgaver, eksempelvis faglig ledelse, projektledelse, koordinering.
  • Temabaseret coaching/sparring i relation til forberedelse og løsning af nye opgaver, projekter og forretningsmæssige mål.
  • Coaching og rådgivning ift. aktuelle dilemmaer, samarbejdsudfordringer, porblemstillinger eller overvejelser.

Walk and Coach

Walk & Coach kombinerer traditionel business coaching med en gå-tur i naturen.

Vi arbejder på samme måde som ellers, bortset fra at omgivelserne er naturen, som der er fundet videnskabelige beviser for stimulerer kreativ tænkning, faciliterer nye perspektiver/ud af boksen tænkning og reducerer stress.

Coaching i naturen skærper alle sanser og har en beroligende effekt på krop og sind – det gør det nemmere at være til stede i samtalen, have fokus på refleksion og bevæge sig i retning af sine forretningsmæssige og personlige udviklingsmål.

Walk & Coach er desuden meget tidseffektivt, da det giver mulighed for, at du – samtidig med, at du udvikler det psykiske velvære, dine forretningsmæssige præstationer og trivsel – også kan få en sundere livsstil, da det har et væld af gavnlige effekter på vores psykologiske, mentale, følelsesmæssige og fysiske velvære at tilbringe tid i naturen.

Det siger kunder

“Analytisk og knivskarp, behagelig og styret proces, jeg fik øje på helt nye perspektiver ift. mine problemstillinger. Meget erfaren rent karrieremæssigt – bidrager positivt til at få nye vinkler på egen karrieresituation”

KontorchefKommune

“Lones energi, overskud og engagement i samtalerne smitter så man får løftet blikket og kan se opgaver og udfordringer med helt nye øjne. Forløbet var en stor hjælp til at holde fokus og skabe overblik over ofte komplekse problemstillinger og løsningsmuligheder samtidig med, jeg fik øje på, hvordan eksisterende kompetencer kunne bruges proaktivt i nye sammenhænge så jeg kunne nå mine mål”

ProjektlederKonsulentvirksomhed

“God til at komme ind til kernen, og gennem anderkendende, undrende og udfordrende spørgsmål få nye perspektiver og vinkler på problemstillingerne. Man fornemmer en god styring, struktur og resultatorienterethed samtidig med plads til refleksion. Jeg fik konkrete actionspoints med hjem, jeg kunne arbejde videre med. Og så er det virkelig værdifuldt, at hun bidrager med sine egne erfaringer fra erhvervslivet undervejs.”

VicedirektørFinansiel virksomhed

“Jeg fik styr på nogle problemer ift. mit arbejde som jeg før var usikker på, hvordan jeg skulle håndtere. Lagene blev hurtigt skraldet af, jeg fik nye vinkler på, brudt mit tankespin, jeg ved nu, hvordan jeg skal takle udfordringerne og jeg har fået min selvtillid tilbage. Og jeg har fået en “værktøjskasse”, jeg kan støtte mig til, når jeg fremover skal holde fast i den gode udvikling. At det sker i en positiv og smilende atmosfære har også stor betydning”

Faglig teamlederHospital

At finde den rette coach handler ikke kun om at vurdere faglig og erfaringsmæssig baggrund – men i høj grad også om god kemi. Kontakt mig for en uforpligtende snak på 40 85 64 13 eller skriv, så vender jeg tilbage til dig.

Se mere om mig
på LinkedIn